Ny International, Nordisk og Finsk Champion

DKCH, SCH, VDHESG10 Frihedens Prinsesse Phregne

Helsinki 22. maj 2010

 

Lørdag, den 22. maj ventede vi endnu engang på sms-nyt fra én af Sally's og Erik'ernes udenlandsture.

 Denne gang var turen gået til Finland for om muligt at vinde et finsk cert. og dermed blive finsk og nordisk champion.  - Og sandelig om ikke det lykkedes, og det blev endda til et CACIB, så Sally nu også kan kalde sig international champion!

 

TILLYKKE, TILLYKKE, TILLYKKE!!!

 

Nu venter vi bare på, at de skal komme hjem med masser af gode billeder fra endnu en flot præstation.


Europasieger 2010

DKCH, SCH Frihedens Prinsesse Phregne

Et efterhånden garvet udstillingsteam, netop hjemkommet fra en succesrig weekend i Dortmund:  Erik C. Larsen (t.v.), pokaler, rosetter, hundemad, VDHESG10 Frihedens Prinsesse Phregne (Sally) og Erik W. Olsen (t.h.). Bedst i Racen og Europasieger, DKCH, SCH Frihedens Prinsesse Phregne sammen med Erik W. Olsen, Dommer Jan Coppens fra Holland, Bedst i Modsat køn Lacrima Christi Cro A Porter sammen med Michael Lehmann, kennel Christi Ormond.

Da vi hørte, at Erik'erne havde meldt Sally til Europavinder udstillingen i Dortmund for at forsøge at få et tysk cert. mere, tænkte vi, at det var vist lidt for stor en mundfuld for lille Sally.  Her mødes nemlig Europas bedste dalmatinere for at forsøge at vinde den attraktive titel: VDHESG10 (Europasieger 2010).  Men tænk, dommeren var meget glad for Sally, og hun blev udpeget som vinder blandt 78 andre dalmatinere.  Sallys flotte bevægelser og Eriks super fremvisning gav altså et helt uventet resultat.  Oven i købet vandt hun et cacib og hele 2 cert., så hun nu kun mangler et cert. for også at blive tysk champion.  Desværre skal der gå mindst 1 år fra første til sidste certifikat, så Sally må vente helt til vinter, før hun kan forsøge at få det sidste cert..

Selv om Sally efterhånden er rigtig god til at gå på udstilling, og ikke længere laver så mange rejehop, er den hjemlige, søde, sjove og seje Sally jo den allerbedste!

 

 

 

Forårsbilleder

Som det ses er dalmatineren til tider en aktiv hund.  Den elsker dog også at hygge sig indendørs i sofaen eller i hundekurven.

Her har Samson - Frihedens Prins Pallis - været på tur sammen med sin ejer, Lis Andersen, der som altid har taget rigtig flotte billeder.

 

 

Hjertelig tillykke med 3 års fødselsdagen

til alle Prinser og Prinsesser fra vores P-kuld

11. april 2010

 

Frihedens Prinsesse Pistacie - Sally den første. 

Så har vi fået fødselsdagsbilleder af endnu én af vore smukke prinsesser; nemlig den første Sally, som bor hos familien Messerschmidt ved Limfjorden ved Løgstør.

 

 

BTK 3 og BIS 4 i avlsklasse i Malmø, 21.03.10

DKCH SCH Frihedens Prinsesse Phregne - Sally

 

DKCH, SCH Frihedens Prinsesse Phregne

Sally og hendes ejere, Erik W. Olsen og Erik C. Larsen har igen været i på udstilling i Sydsverige, hvor mange af Sveriges allerbedste dalmatinere deltog.  Der var endda også fint besøg fra Norge og Rusland.

Sally klarede sig rigtig flot i den hårde konkurrence og blev 3. bedste tæve, kun overgået af CH Jillocs Joyride og CH Spotnik's Calling Card.

 

Solveig Ivarsson og Helle Høie havde samlet 3 børn efter Sallys far, CH Bell-A-Mir's Elegant Envoy, til en avlsklasse;  men da Sally dukkede op, blev hun straks indrulleret i klassen, der så kom til at bestå af:  Solbo's Kayo (som blev champion på dagen), Solbo's Karisma, Solbo's Lizton, Sally og selvfølgelig far, Zacco. Selv om de ikke havde øvet i at deltage i en avlsklasse, og selv om der var 8 - 10 avlsgrupper i konkurrence, blev Zacco's gruppe BIS 4.  Rigtig flot klaret!

 

 

 

 

Foto, fra venstre:  Solbo's Kayo, Solbo's Karisma, Solbo's Lizton, DKCH, SCH Frihedens Prinsesse Phregne og Erik, MultiCH Bell-A-Mir's Elegant Envoy og Helle Høie.

 

 

Achan - Frihedens Prins Pyrus nyder de sparsomme solstråler på sin ferietur på Fanø. Det ligner næsten et billede fra Nordpolen;  men det er altså bare Achan på Fanø med en flot vinterhimmel i baggrunden. Martin, soldatervennen Johan og Achan på march på Fanø.  Læg mærke til Achans dækken.  Det er selvfølgelig militærfarvet i dagens anledning!

 

 

BIG 1 - BIR - CACIB

DKCH, SCH Frihedens Prinsesse Phregne - Sally.

30. januar 2010

 

På udstilllingen i Fredericia klarede Frihedens Prinsesse Phregne - Sally - sig igen rigtig flot!  Trods meget hård konkurrence med deltagelse af rigtig gode hunde fra Danmark, Norge, Sverige, og sågar en verdensvinder fra Rusland, lykkedes det Sally at blive Bedst i Racen.  Hun fik dermed også sit 3. cacib, og nu må hun vente helt til maj, før hun kan begynde at sætte næsen og efter det sidste cacib, så hun forhåbentlig kan blive international champion.

Senere på dagen skulle hun og Erik konkurrere i Store Ring, og her blev hun sandelig også nr. 1 i gruppe 6 (BIG) foran de rigtig gode, sejrsvante udstillere fra gruppen.  Speakeren havde vist lidt besvær med hendes navn; for han sagde i første omgang, at vinderen var Frihedens Prinsesse........og så blev der en lang pause, indtil han havde besluttet sig for, hvordan "Phregne" (Fregne) skulle udtales. 

Det blev en lang, men herlig dag sammen med Sally og Erik og Erik, og som vinder af Gruppe 6 blev Sally og Erik også inviteret til at deltage i konkurrencen om at blive "Best in Show" (BIS).  Desværre havde Erik ikke mulighed for af blive til denne konkurrence, som blev afholdt dagen efter.

 

Jens er vist bange for, at han bliver væk i sneen, så han har iført sig sit orange dress.  Stribe og Freja ser bekymrede til, mens Jens kæmper sig gennem sneen.

De tre "polarfarere" , Thomas, Jette og Charlotte med deres "polarhunde", Freja og Stribe, kæmper sig frem i den stride, iskolde blæst.

Efter turen i kulden er det herligt at komme ind til Charlottes friskbagte boller.

Freja ser ud til at være meget tæt på at komme i løbetid, så vi får travlt med at planlægge turen til Stockholm, checke Frejas vaccinationer o.s.v.. Derfor er det virkelig dejligt, at Thomas og Charlotte, som ejer Freja sammen med os, hjælper til med alle de ting, som skal gøres i den kommende tid.  Charlotte har endda lavet Frejas helt egen hjemmeside.  Se linket øverst på siden.

 

   

Besøg hos Pia og Stephan, kennel Minalli.  Stribe og Gucci legede i timevis, og tøserne hyggede sig rigtigt, mens ejerne drøftede verdenssituationen.

 

 

 

BIG 2, 2 x BIR, CACIB, 2 x VDH-CAC, 2 x CAC

DKCH, SCH Frihedens Prinsesse Phregne - Sallys flotte præstationer

14. og 15. november i Friedrichshafen, Tyskland

 

Tillykke, Tillykke!

 

Efter flotte præstationer i Danmark og Sverige tog Sally og hendes ejere, Erik W. Olsen og Erik C. Larsen, på weekend tur til Tyskland for at forsøge at opnå et internationalt certifikat (CACIB).

Herhjemme ventede vi spændt på en sms fra Tyskland, og endelig kom den: "Bob, bob! Her går det godt. Hilsen Sally."

Øv, øv, så havde Sally sikkert underholdt på slap line, og turen var spildt, tænkte vi.  - Men så kom vi til at tænke på, at bob, bob også kan være BOB (Best of Breed), og så steg humøret adskillige grader.

Ud over at blive BIR lørdag hos Andrea Mix, og søndag hos Josef Fertig, blev det også til en placering som nr. 2 i Gruppen.  På billedet ses Sally og Erik i fin stil på podiet med en fin pokal.

Flot, flot klaret, Erik og Sally!

 

Ny SVENSK CHAMPION blot 1 uge senere!
 

DKCH Frihedens Prinsesse Phregne, nu også svensk champion!

 

12. september 2009 tog Sally med sine ejere til det smukke Sofiero ved Helsingborg i Sverige.

Her afholdt Svensk Kennel Klub traditionen tro den årlige udstilling i sensommeren.  Dommer var Paula Reikiranta fra Finland.

På udstillingen viste Sally sig fra sin bedste side.  Hun stod flot, og hun bare fløj afsted.

Erik opdagede slet ikke, hvad der var sket, før de andre udstillere ønskede ham tillykke fra alle sider.

Sally var blevet BTK 3 efter 2 championtæver fra kennel Jillocs, så Sally var dermed Svensk Champion. For blot en uge siden var Sally blevet dansk champion, så timingen kunne ikke være bedre.

 

De svenske udstillere var meget søde og hjælpsomme, så Erik og Sally huskede at få alle præmier og rosetter med hjem.

 

Florence Brunberg-Karlsson fra kennel Jillocs har også været så betænksom at sende os dette flotte, stemningsfulde billede af Erik og Sally i aktion på en dejlig dag!

 

 

To danske CHAMPIONS på 3 uger!

Frihedens Prinsesse Phregne

Sally blev Dansk Champion 5. september 2009 i Silkeborg.

Sallys ejere, Erik W. Olsen og Erik C.Larsen, ønskes hjertelig tillykke, - og en særlig tak til Erik W., som har trænet og vist Sally så flot på udstillingerne.

(Foto: Erik C. Larsen)

Frihedens Prinsesse Pallas

Freja blev Dansk Champion 16. august 2009 i Mosede.

Charlotte Larsen og Thomas Boldsen, som er medejere af Freja, ønskes hjertelig tillykke., - og en helt særlig tak for jeres store tålmodighed med Frejas glade væsen.